Bliv samarbejdsklub
Klubbladet ønsker at hjælpe det lokale foreningsliv ved at sikre en promovering af klubberne og de mange gode historier som er her, hvad enten det er sportsligt eller socialt – eller begge dele.
Klubbladet skal både bruges til at kommunikere med egne medlemmer og træner/ledere, men skal i høj grad også ses som en måde at kommunikere med forældre til medlemmer, lokale borgere i byen og deriblandt potentielle medlemmer, som kan læse omkring de ting der sker i klubben.
Det er gratis at blive samarbejdsklub da Klubbladet er båret af indtægter fra annoncesalg. Eneste betaling er såfremt I ønsker at få en trykt udgave af Klubbladet. Så skal I selv betale for trykket.
Vælger I standardløsningen så vil alle Klubbladene blive udgivet elektronisk, hvilket giver rigtig mange fordele. Bl.a. spares besværet med husstandsomdelingen, ligesom Klubbladet rammer mange flere personer. I den online distribution spiller de sociale medier og jeres egen hjemmeside, en afgørende rolle for at få Klubbladet udbredt.
Læsertallene for Klubbladene varierer fra klub til klub. De nuværende Klubbers læsertal ligger i gennemsnit imellem 500-1.500 læsere fordelt på klubberne.
Hvis I vil høre mere så brug kontaktformuleren på siden eller ring på 28 58 48 25.